Birmaen er ukompliceret kat, som har en stor tilpasningsevne. Den bør dog ikke være alenekat hos mennesker, der er væk hjemmefra det meste af dagen. En løsning er, at man anskaffer sig to katte - ikke nødvendigvis endnu en birma, da birmaen også trives fint sammen med andre katteracer herunder huskatte.

Birmaen går godt i spænd sammen med børn, da den er meget glad og legesyg. Den er meget selskabelig og en udpræget familiekat. Birmaen passer godt til børnefamilier, da den heller ikke behøver så meget ro. Birmaen knytter sig mest til sine mennesker og er derfor en nem kat at have med ud og rejse.

Birmaen er udpræget nysgerrig og følger meget med i, hvad der sker og sætter stor pris på at deltage. Det er en meget social race, og kattene vasker hinanden i stor grad - mere end man ser hos andre katteracer.

Birmaen er ikke god til at være udekat, da den er alt for tillidsfuld og ude af stand til at tage sig i agt for de farer der lurer. Har den mulighed for at blive luftet i en lukket have eller løbegård, er det en rigtig god løsning. For selvfølgelig nyder også Birmaen, at udforske det spændende udendørsliv. Men den kan sagtens trives som udelukkende indekat.

Se maskefarver her      Se farveskema her      Lidt om genetik

Kropsbygning

Birmaen er en mellemstor kat med en lettere aflang krop. Benene er korte og stærke. Poterne er rundede. Halen er mellemlang og busket.
Hanner skal være mere massive end hunner og vejer også mere.

Hoved

Hovedet er med kraftige knogler. Let rundet pande samt kraftige let rundede kinder. Næsen er medium lang uden stop, men med let fordybning. Hagen er stærk.

Øjne

Øjnene er let ovale, næsten runde med en dyb
blå farve.

Ører

Ørerne er ret små med rundede spidser. De er placeret let fremadpegende, ikke for lige på issen, og med god bredde imellem.

Handsker - kiler

Der skal være helt hvide handsker på alle poter. De skal slutte ved tæerne eller ved håndroden. På bagsiden af bagbenene skal handsken slutte i en kile, som strækker sig 1/2 eller 2/3 op ad hælen.

Pels - masken - farver

Pelsen er halvlang til lang med silkeagtig kvalitet. Den er kort i ansigtet, længere på kinderne ud til fuld krave. Lang på ryggen og flankerne. Der er en smule underpels, som dog sjældent filtrer.

Birmaen er med farvet ansigtsmaske, ører, ben og hale samt hvide handsker. Masken skal være jævn og med god kontrast til kropsfarven. Kropsfarven er meget svag æggeskalsfarve, ryggen er gylden beige i alle varianter.

Fejl der udelukker fra certifikat

Ufuldstændig farvning af næsespejlet.

Hvidt der løber op ad siderne eller bagsiden af handskerne på for- eller bagben.

Hvide pletter i farvede områder eller omvendt.

En hvid plet på kønsdelene.

Længe før Buddhas ankomst til Jorden byggedes der i Burma et tempel, der blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsun-Kyan-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne - kithaerne - tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område.

Templets ældste og mest agtede præst, den vise blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsun-Kyan-Kse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde, at denne gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song-Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev agtet på lige fod med sin herre.

Så en aften, da thaierne, der kom fra Siam, belejrede templet, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, der hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens gule øjne blev safirblå som gudindens.

Dens ben, ansigt, ører og hale, blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i, som et symbol på renhed. Kattens blik opflammede præsterne, der jog deres fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede Herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket...