En fødsel


Hverken fødsler, hunkatte, racer eller opdrættere er ens. Derfor vil både erfaringer og det "normale" variere meget. Nedenstående er ud fra hvad jeg har af viden og erfaringer i mit opdræt med Hellig Birma og nu også Perser.

Hunkatten føder normalt på 65 dagen. Men normalt er også nogle dage før eller nogle dage efter. Ofte bliver hunkatten urolig og meget kontaktsøgende 1-2 dage før fødslen, og hun går ind og ud af fødekassen mange gange. Hun spiser meget og går meget på kattebakke. Men ikke altid. Nogle hunkatte lader sig ikke mærke med noget, og fødslen går helt uventet igang - måske også uventet for dem selv? De fleste hunkatte vil meget gerne have hjælp og/eller støtte ved fødslen. Enkelte hunkatte "snyder" og føder alene.

Der kan komme en lidt blodig slimprop (sekret) ud af skeden op til fødslen. Ofte dagen før, men hvis hunkatten slikker sig, ser man det ikke.

Hvis hunkatten lægger sig til at føde "de forkerte steder", så læg hende ind i fødekassen og sæt dig hos hende. Alle vores hunkatte har accepteret dette.
De færdige fostrer ligger i deres hinder i de to livmoderhorn. Moderkagerne ligger som mavebælter uden om fostrene. I fødslens første stadium får sammentrækningerne i livmoderen det første foster til at bevæge sig hen mod livmodermunden, der udvider sig. Flere veer vil hjælpe fosteret ned i fødekanalen (vagina). På vej ned smuttet fostret ud af moderkagen. Den yderste fosterhinde vil nu i reglen briste og udgør efterbyrden sammen med moderkagen. Den inderste hinde brister sandsynligvis også, men omslutter ofte den nyfødte killing. På tegningen ses hinden som en boble i fødselsåbningen.

Hunkatten får udblokningsveer til at begynde med. De kan til forveksling godt ligne presseveer, da hunkatten sætter af og presser med kroppen og benene. Disse udblokningsveer kan godt vare i nogen tid - flere timer faktisk. Katten skal have tid til at åbne sig og bane vejen for killingerne. Nogle hunkatte skjuler de har ondt, mens andre gør opmærksom på det med det samme. Så hvor længe hunkatten reelt har haft veer, kan nogle gange være svært at sige. I denne fase kan der godt komme en bobbel ud af katten - se ovenstående illustration. Det er helt normalt. Hvis hunkatten slikker hul, ses boblen naturligvis ikke.

Der er stor forskel på hunkatte - nogle føder uden at give ret meget lyd fra sig, mens andre piver og hyler undervejs.

Presseveerne er mere intense og kraftigere end udblokningsveerne. Hvis katten presser, gisper og/eller noget af killingen titter frem, er der tale om presseveer. Og de skal helst ikke vare mere end omkring ½ time før killingen er ude, da der også skal være tid til hjælp, hvis behov herfor. Killingerne fødes oftest med bagenden først.

Der kan godt gå lang tid imellem hver killing, men ikke nødvendigvis. Når en killing er født, er det ok og normalt, at der kan være en lang pause, før der er veer igen og næste killing er på vej. Der er set eksempler på, at sidste killing kommer et døgn efter de første. Hvor man troede, at fødslen var overstået. Ofte bliver de første 2-3 killinger født hurtigt efter hinanden, hvorpå der er en lidt længere pause, inden veerne sætter ind igen, og de sidste killinger kommer. De killinger som ligger længst oppe, kan være længe undervejs.

Når killingen kommer, så giv morkatten en chance for at gøre arbejdet selv eller i hvert fald noget af det. Hvis morkatten selv vil ordne killingen, så er det jo bedst og mest naturligt :-) Morkatten kan godt selv bide navlesnoren over, når moderkagen er kommet ud - hun spiser moderkagen og stopper, når hun kommer til killingen. Det er vigtigt, at morkatten spiser en eller flere moderkager, da de indeholder et stof, Oxytocin, som hjælper til at føde de næste killinger og som lægger mælk ned. Oxytocin kan også gives via næsespray (efter aftale med dyrlæge).

Hvis morkatten ønsker hjælp eller hvis killingen er svag, og det skal gå hurtigt, så hjælp med at fjerne fosterhinden fra hovedet af killingen - brug et stykke stof, da det kan være svært at fjerne med fingrene.

Mens moderkagen fortsat sidder i morkatten, kan man med 2 fingre, lidt oppe i skeden på morkatten og nogle cm fra killingen, nulre navlesnoren over. Man skal nulre og samtidig klemme sammen mellem to fingernegle. Når blodårerne på denne måde skønnes at være lukkede, så riv navlesnoren over ved at nive (med neglene) og samtidig hive den over. Hiv hen mod killingen. Navlesnoren kan godt være ret svær at få over. Hvis man ikke har nulret nok eller holdt godt nok, og det derfor bløder fra killingen/navlesnoren, så skal man klemme hårdt sammen med to fingrespidser over navlesnorsstumpen og klemme, til det er holdt op med at bløde. Hold øje med, at det ikke begynder at bløde igen. HVIS man klipper navlesnoren over med en saks, skal man nive navlesnoren godt sammen mellem 2 fingre og derefter klippe - væk fra fingrene og væk fra killingen.

Ellers giv lidt tid og forsøg at hive moderkagen ud af katten, mens den fortsat sidder på killingen, og først klemme navlesnoren over, når det hele er kommet ud. Hiv forsigtigt i navlesnoren samtidig med en ve eller prøv meget forsigtigt uden der er veer. Der må ikke være modstand! Hvis moderkagen sidder fast inde i hunkatten, og den ikke kommer ud af sig selv, eller ikke er til at hive forsigtigt ud, så nulrer den over som foregående afsnit beskriver. Moderkagen vil komme ud senere.

Når killingen er kommet fri fra navlesnor/moderkage, så skal den ordnes. Måske klarer morkatten dette selv ved at slikke ihærdigt og grundigt på killingen. Ellers; killingen tages den op i hånden, hvor den lægges i et stykke stof. Brug stoffet til at massere killingen for at få blodomløbet og lungerne i gang. Hold killings hoved skråt nedad og masser ret kraftigt. Hvis det er koldt, kan man opvarme stofstykkerne i forvejen på en varmepude. Det er godt at suge killingen over dens mund og næse med egen mund - forsøg at have killingens mund lidt åben, når der suges. Gentag evt. nogle gange. Lyt og se om killingen trækker vejet fint, og om den lyder rigtig og ser fin ud. Vis killingen til morkatten og få hende til at slikke på den.

Vær sikker på, at morkatten føder alle moderkager - hun skal helst spise en eller to, da de er rige på næringsstoffer og hjælper med at opbygge immunforsvaret.

Det er vigtigt at holde killingerne i den rette temperatur. De må ikke blive for kolde, hvilket meget hurtigt kan ske, men omvendt må de heller ikke blive for varme, da de så udtørrer.

Når killingen er ordnet (masseret og suget), så vej den og notér vægten sammen med fødselstidspunktet og giv killingerne nr. 1-2-3 osv. Tjek også killingen om den ellers er ok - tjek for ganespalte, sammenvoksede tær og andre fejl. Tjek også hvilket køn det er. Det er nemmere at kende forskel på killingerne, når alt om killingen bliver noteret fra start.

Det er vigtigt, at lægge killingerne til at die hos deres mor lige efter de er født. Der kan være brug for, at man hjælper killingen til at finde en dievorte. Når en killing er født, kan den som regel godt nå at die lidt, inden næste killing kommer. Når killingen dier, sætter det også mere gang i fødslen/veerne. Den første rå-mælk fra morkatten er vigtig for killingerne, da den er med til at opbygge deres immunforsvar. Killingerne skal senest die indenfor 2-3 timer efter de er født.

Alle birmakillinger fødes helt hvide. Men ved de mørke farver, kan farven allerede anes efter få dage. Der kommer først farve bag på ørerne og på næsespejlet. Chokolade og lilla killinger er mere hvide på kroppen end brune og blå, og man kan faktisk godt se forskel allerede kort efter de er født.

Der kan være stor forskel på vægten af en nyfødt killing. Det svinger oftest mellem 70 g til 110 g. Det er dejlige store robuste killing, når de vejer 90-100 g. Vores killinger har i gennemsnit haft en fødselsvægt på 94 g. Begge nedenstående billeder er taget på fødselsdagen, og viser hvor stor forkel der kan være.
Den mindste killing vi har haft:
57 g - det er killingen til venstre. Han var ud af et kuld på 4. De 3 andre vejede hhv. 90, 98 og 89 g. Den lille indhentede de andre og vejede 1214 g som 12 uger, hvilket er helt normalt.
Den største killing vi har haft:
128 g - han var enebarn og meget svær at føde. Han vejede 1866 g som 12 uger. En mega stor killing. Men alene ved mælkebaren giver god næring :-)
Godt at have følgende ting klar inden fødslen:
  • En fødekasse, som bør stilles frem og være klar 4-5 uger før fødslen. Den skal stå et roligt sted, hvor hunkatten gerne vil være og hvor den kan føde.

  • Gammeldags flonel lagner er gode at bruge som tæpper i fødekassen. Skal blot vaskes/koges forinden og evt. klippes ud til mindre tæpper. Lad det hvide være fremme, så man kan se hvad der kommer ud af morkatten - fx blod, udflod og lignende. Der må IKKE bruges frotté, da killingernes kløer hænger fast i dette.

  • Store kokke-viskestykker, som på forhånd er vaskede/kogte. Der er brug for et par hele viskestykker og en del mindre stykker. Fx stykker a 20 x 15 cm er rigtig gode, når der skal trækkes fosterhinder af killingerne, eller når killingerne skal tørres og masseres. De hele stykker er gode til at have på skødet som underlag.

  • Mobiltelefon og diverse telefonnumre på fødselshjælpere og en dyrlæge.

  • Blok og kuglepen - det er godt at notere hvordan forløbet er, samt klokkeslæt herfor. Hvis der opstår komplikationer vil dyrlægen vide hvordan forløbet har været. Desuden er forløbet godt at kende i forhold til næste fødsel.

  • Elektronisk vægt med 1 grams interval. Vej killingerne lige når de er født og igen dagligt for at følge deres vækst. Man kan også kende forskel på killingerne på denne måde.

  • Plastpose til affald - blodige stofstykker og fx moderkager (morkatten spiser som regel ikke alle moderkager).

  • Varmepude - brug kun en elektrisk varmepude som opstart, og kun når varmen hele tiden kontrolleres. Men det kan være godt at holde de nyfødte killinger varme, hvis det er nødvendigt at tage dem fra morkatten, mens hun føder de næste killinger. Læg ekstra klæde om varmepuden, så den ikke bliver for varm. En varmepude af kirsebærsten (som opvarmes i mikroovnen) er god at have i fødekassen eller der hvor killingerne ligger, når de er nyfødte. Læg et viskestykker omkring, så den ikke brænder. Killingerne må ikke ligge helt op ad den - det bliver for varmt. Pas på ikke killingerne ligger for varmt!!

  • Modermælkserstatning - KMR. Enten som pulver eller som færdigblandet. Overskydende mælk kan fryses i isterningebakker. Det er kun som en sikkerhed, da der normalt ikke vil være brug for modermælkserstatning. OBS, helst færdigblandet til den første tid! Druesukker - også kun som en sikkerhed (blandes med kogt vand).

  • Engangssprøjte (1 ml er bedst til nyfødte killinger) eller sutteflaske - kun som sikkerhed, hvis det er nødvendigt at give enten sukkervand og/eller modermælkserstatning. Engangssprøjter er faktisk nemmest at bruge som sutteflaske.

  • Hæmoridecreme creme/salve Xylocain 5% - er lokalbedøvende og må gerne bruges til at smøre på omkring skeden, hvis katten ikke er udvidet nok til at få killingen ud. Bruges kun hvis der er behov!

  • Ve-stimulerende spray til fødslen: Syntocinon 6,7 mikrogram næsespray - er receptpligtigt og må kun gives i samråd med dyrlægen. Må aldrig bruges for at sætte en fødsel i gang eller for at fremskynde den. Det kan bruges hvis en igangværende fødsel går i stå, eller til sidst i forløbet hvis der er mistanke om tilbageværende moderkage eller rester af moderkage væv. Kan også sætte mælkeproduktionen i gang efter fødslen og/eller hjælpe en moderkage ud.
Ser her en kattefødsel fra YouTube

Lidt billeder fra en helt normal fødsel
Fødslen gik uventet igang sen eftermiddag flere dage før termin. Den tog ialt 2 timer og 40 min. fra Ditte gik i fødekassen og vandet gik, til alle 4 killinger lå og diede fint.
1. killing er på vej ud. Ditte havde presseveer, og halen tittede frem. I starten kun lidt og den forsvandt igen. Det stod på lidt tid, hvorfor jeg valgte at smørre lidt Xylocain 5% på kanten af skeden både ude og inde. Der gik ca. 20-30 min. med presseveer inden killingen var født. 1. killing tager som regel lidt lang tid.
Moderkagen kom hurtigt med ud, og Ditte begyndte fint at spise den og ville være nået frem til at bide navlesnoren over, hvis jeg havde haft lidt mere tålmodighed. Men killingen havde meget fostervand i svælget, så jeg valgte at hjælpe med at nive navlesnoren over og fik suget killingen.
En pige på 78 gram.
15 min. efter var 2. killing født. Her ligger den i delvis intakt fosterhinde. Her kom moderkagen ikke med og var ikke til at trække forsigtigt ud. Så derfor nev jeg navlesnoren over, så killingen kunne komme fri. En pige på 90 gram.
Ditte holdt en lille pause på 30 min. inden der kom nye veer. Moderkagen til nr. 2 killing var kommet ud. Her har hun presseveer og forsøger at presse 3. killing ud, mens de 2 første killinger dier.
3. killing på vej ud. Denne gang en dreng på 92 gram. Han kom ud ca. 40 min. efter nr. 2
Heller ikke her var moderkagen til at få med ud, så samme procedure som ved nr. 2
Killing nr. 3, som stadig er slap og udmattet efter turen ud. Men fin farve har han.
Her ses benene af nr. 4 killing. Endnu en dreng på 92 gram. Han blev født ca. 20 min. efter nr. 3
Sidste killing sad ret længe fast i skeden og kom kun længere ud i små etaper. Ditte var træt og veerne så ikke ud til at have samme styrke længere.
Her sidder kun hovedet fast og ved næste ve kom han helt ud. Benene er lidt blålilla - et tegn på, at der er lidt iltmangel.
Her er han helt ude og ret slap. Da han var ret slap, nev jeg hurtigt navlesnoren over, for at kunne hjælpe ham med det samme.
Han hev meget efter vejret og fik en del hjælp med både sug af svælg og let pust af luft ind i sin mund. Samt selvfølgelig en del massage.
De to sidste moderkager kom ud ret hurtigt efter sidste killing. Det tog lidt længere tid for den sidste killing, at komme igang med at die, da han var lidt medtaget. Men for den sidste killing er der lang vej, og måske som her, var den svær at føde. Morkatten bliver ofte træt og har svært ved at hjælpe til. Men det gik fint - en helt igemmen normal fødsel og en meget dygtig morkat, som godt vidste hvad hun skulle. Selv om det var første gang :-)

Nedenstående er eksempler på, hvad der IKKE er normlt
At føde på 68 dagen er ok, men hvis der ikke sker noget, og 69-70 dagen nærmer sig, er det tid at rådføre sig med dyrlægen. Men hvornår var sidste parringsdag? er terminen vurderet rigtigt? Hvordan har hunkatten det, og hvordan er hendes opførsel? Dyrlægen vil ud fra din beskrivelse vurdere, hvad der skal ske. Dyrlægen kan f.eks. scanne hunkatten og vurdere hvordan killingerne har det, vurdere om fødslen skal sættes igang eller om der skal kejsersnit til. Det sker, at en fødsel ikke går i gang af sig selv, og hvis man venter for længe, kan det ende med, at alle killingerne dør.

Hvis hunkatten føder for tidligt, er der ikke meget at stille op. Man må vurdere om killingerne færdigudviklede nok til kunne overleve. Nogle opdrættere sondefodrer. Min holdning er, at killingerne skal kunne die selv. Hvis behov, hjælper jeg med tilskud (KMR) i sutteflaske (engangssprøjte), men killingerne skal kunne sutte og have viljen til at leve. Ellers må det gå naturens gang.

Hunkatten må ikke lægge sig til at føde, hvor hun ikke kan få hjælp - fx under en seng eller lignende steder. Kattenbakken er heller ikke et godt valg. Det er også vigtigt, at hun ikke løber forvirret rundt, mens hun føder. Hvis hun viser tegn på dette, må hendes plads afgrænses til et værelse.

At hunkatten reelt bløder og/eller lugter grimt/råddent ud af skeden før fødslen er et klart tegn på, at der er noget galt. Formentlig en død killing, som ligger og spærrer i fødegangen. Døde killinger er hyppigst hos 1. gangs fødende og hos ældre katte.

Fødslen må ikke gå i stå efter der har været veer - det er ikke normalt. Når der er veer, skal der fødes en killing, før der er pause. En dødfødt killing er meget svær at føde og kan tage meget lang tid. Hvis fødslen går i stå, kan det måske være tegn på, at der ligger en død killing, som har svært ved at komme ud.

Hvis katten har haft presseveer, eller at noget af killingen har tittet frem, i en ½ time, og der ikke sker mere, er det tid til at kontakte dyrlægen. Der er måske en times kørsel eller noget ventetid efter man har kontaktet dyrlægen.

Hvis en nyfødt killing har fostervand i svælget og ikke suges, er der risiko for, at de senere får lungebetændelse. Hvis killingen "klikker" meget og/eller er meget blålilla er det tegn på, at lungerne ikke er i ordentlig igang. Ud over at suge fostervand ud, kan man også puste luft ind i killingen. Et lille kort pust. Dette kan få lungerne igang. Sammen med massage af killingen.

Hvis livmoderen ikke er tømt for moderkager eller væv herfra, vil mælken ikke løbe ordentligt til og morkatten bliver syg. Følgende kan være tegn på herpå: killingerne tager ikke nok på, killingerne taber sig, morkatten afviser sine killinger og/eller morkatten får feber. Kontakt dyrlægen med det samme - afvent ikke, det bliver blot værre! Dyrlægen kan scanne morkatten for at se efter rester i livmoderen, der kan gives ve-stimulerende injektion, som virker kraftigt, eller der kan være brug for kejsersnit.

Det er alene opdrætterens ansvar at vurdere, hvornår der er brug for dyrlæge. Herunder at give dyrlægen fyldestgørende observationer, så denne kan træffe det rigtige valg og yde den bedste hjælp. Nogle opdrættere mener, man blot skal have "is i maven" og lade hunkatten klare fødslen selv - at en hunkat skal kunne føde selv. Men det kan meget let give hunkatten en unødig lang og meget smertefuld fødsel med døde killinger til følge. I grelle tilfælde kan morkatten også dø som følge af manglende hjælp fra dyrlæge. Ikke alle hunkatte kan føde selv!
Eksempel på kejsersnit:
I tilfældet som på ovenstående billede kom der 2 bobler på én gang. Et faresignal da 2 killinger var på vej ud samtidig! Den mørke bobbel kom kl. 19.50 og den lyse kom 20.40. Katten havde fortsat veer, men de faldt i styrke. Efter kontakt til dyrlægen, fik katten vestimulerende spray, og vi så tiden an ½ time. Det havde ingen effekt og derfor afsted til dyrlægen. Kl. 23.15 kom killingerne ud ved kejsersnit. Der var 3 fine og 1 død, som sad og spærrede fødseslsgangen. Fra de første presseveer til killingerne var ude gik ca. 3 timer og 45 min. Ifølge dyrlægen var det ikke mange min. fra, at alle killinger var døde. Altså max for hvor lang tid der må gå. Men ifølge dyrlægen, kan det være ok, at være 2 timer om at presse en killing ud.

Eksempel på kejsersnit:
Kl. 3.40 kunne killingen ses, men forsvandt igen. Veerne virkede kraftige og regelmæssige nok og hunkatten pressede af alle kræfter.
Kl. 4.40 tlf. til dyrlægen, og vi drøfter det lidt. Jeg kom, efter aftale med dyrlægen, hæmoridecreme på lillefingeren og skubbede killingen op, fordi den måske sad i spænd med en fod eller andet. Det virkede ikke, og kl. 5.15 kørte vi til dyrlæge - 45 min. kørsel.
Kl. 6.00 gik dyrlægen igang med at bedøve hunkatten til kejsersnit. Killingen blev taget ud kl. 6.15-6.30. Der var kun én, og hun var ret så medtaget. I første omgang mente dyrlægen ikke, at killingen var i live. Men efter megen genoplivning fra dyrlægen, kom der liv. Jeg fik killingen og masserede videre, mens dyrlægen gjorde hunkatten færdig.
Hunkatten havde ligget med presseveer i omkring 1 time inden jeg ringede til dyrlægen. Og inden vi kom til dyrlægen, og hun fik killingen ud, så var der gået omkring 2 ½ time - hvilket er lidt i overkanten af hvor lang tid der må gå, så super dejligt, at den lille alligevel overlevede :-)
Eksempel på kejsersnit:
Morkatten havde født 3 killinger normalt. Herefter kom en dødfødt, som var længe undervejs, og der sad efterfølgende en 5. killing fast i begge fødehorn. Den havde bevæget sig op i det andet fødehorn, formentlig fordi den 4. killing, som var død, sad og spærrede i fødegangen. Morkatten fik kejsersnit og ses her lettere påvirket af smertestillende medicin. Men det endte godt, og der var 3 fine killinger :-)
Er killingen en hun eller en han?
Ofte er det nemmeste at se, når killingen er helt nyfødt. Men her ses en lidt større killing bagfra.
Hun = ! og en han = :
Hunkilling Hankilling
Tilbage