Dejlige Nelly er ledig for nyt hjem - se kuld N

Se vores kuld her:

Killinger 2017: F   D   N   K
Killinger 2016: S   N   C   A   B  
Killinger 2015: D   O   L   R  
Killinger 2014: E   B   A   B   C
Killinger 2013: P
Killinger 2012: U   B   S   P
Killinger 2011: M   P   M   D  
Killinger 2010: A   C  
Killinger 2009: O   F   V  
Killinger 2008: S  
Killinger 2007: A   B   C  
Her finder du en oversigt over alle killinger fra:
2007-2010    2011-2013    2014-2015    2016-2017


Vi bliver super glade for at få billeder fra killingernes nye hjem. Her vises fotos fra:
2007-2011    2012-2013    2014-2015    2016-2017


Som noget helt særligt, har Strauss sin egen side:
Strauss fortæller
Værd at vide når du køber en killing hos os:
Vi lægger meget stor vægt på at opdrætte sunde og raske killinger med et dejligt temperament :-) Derfor er killingerne i hænder lige fra fødslen, og de bliver præget positivt og socialt frem til de flytter til deres nye hjem. Vi sørger for, at killingerne møder mange forskellige mennesker gennem deres opvækst, så de bliver fortrolige med fremmede :-)

Vi benytter kun kvalitetsfoder til både voksne og killinger, sådan at de er styrket bedst muligt. Killingerne bliver fodret med forskelligt tørfoder og vådfoder - primært fra Royal Canin.
En kælekat / familekat fra Ohlsson koster 5.000 kr. og der medfølger:
Stamtavle fra Felis Danica.
Killingen har fået 1. vaccine, ormekur, dyrlægetjek og har sundhedsattest.
Vi afleverer killingen hos køber.
Billeder fra killingens opvækst kan findes på hjemmesiden.
En lille klosaks, særlig blød tandbørste og lidt legetøj.
4 kg killingetørfoder fra Royal Canin og en prøvepakke på 200 g samt prøver på vådfoder.
En kontrakt der sikrer såvel dig som køber og os som sælger.
Skriftlig og mundtlig vejledning i pasning af killingen og den voksne kat.
Livslang hotline - du er altid velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.
Gratis medlemskab af Racekatten det år killingen er købt, og efterfølgende år, hvis det er sidst på året.

Vi kan tilbyde gavekort til 2. vaccine, chip og neutralisering hos vores dyrlæge Fasanvejens Dyreklinik
hvor I opnår stor rabat. Vi ønsker ikke prisen skal være afgørende for, om man vælger en han- eller en hunkilling, så derfor er prisen den samme for begge køn.
Samlet pris inklusiv 2. vaccine, chip og neutralisering er 6.000 kr.

En killing herfra er først endeligt reserveret, når køber har besøgt os, og vi efterfølgende har indgået aftale om køb af killingen samt at reservationsgebyr på 1.000 kr. er indbetalt og modtaget hos os. Reservationsgebyr betales ikke tilbage, såfremt køber springer fra aftalen.
Alle killinger, der sælges som familie/kælekatte, skal neutraliseres, og deres stamtavle er stemplet med avlsforbud. Killingen skal neutraliseres, når den er omkring 6 mdr.

Vi synes det er skønt at få to killinger ud i samme hjem, derfor giver vi rabat ved køb af 2 killinger.

Vi afleverer killingen i dens nye hjem. Det giver en rigtig god start for killingen, at jeg er med og udgør en tryg base i den første halve/hele time i de nye omgivelser. Killingen er derfor hel tryg ved at indtage sit nye hjem og sin nye familie - og jeg kan køre hjem og vide, at min lille killing har det godt :-)
Salg af killinger er en tillidssag. Det skal føles rigtigt af både køber og sælger. Vi forebeholder os derfor ret til at kunne afvise en køber uden yderligere forklaring, ligesom køber naturligvis har lov til at takke nej.

Salg af killinger kræver altid personlig kontakt - telefon og/eller mail - og at du/I efterfølgende besøger os, og ser både voksne katte og killinger i deres vante omgivelser. Efter besøg hos os, er det muligt at reservere en killing. Det koster 1.000 kr. i reservationsgebyr, som naturligvis fratrækkes købsprisen, men som ikke betales tilbage ved fortrydelse.

Killingerne kan tidligst flytte hjemmefra, når de er 12. Vi holder dem gerne lidt længere, hvis der er behov for det. Det glæder os rigtig meget, når vi får lov til at høre om, hvordan det går med killingerne i deres nye familier, og vi er meget glade for at få billeder af dem :-) men det er naturligvis ikke noget krav. Se killingegallerierne i toppen af siden.

Hvad du selv skal anskaffe før du får killingen hjem:
Kattebakke og grus
Det bedste er en lukket kattebakke med låge. Det sviner og lugter mindst. Husk den skal være så stor, at den passer til en voksen kat. Køb kun det dyre og fintkornede kattegrus som klumper. Det er nemmest og lugter mindst. Fx Extreme Classic, Ever Clean og Catrine. Husk også en lille skovl, som man bruger til at fjerne klumperne med.

Kradseting
Enten et kradsetræ af en art eller blot en kradsesøjle. Evt. noget til at sætte på væggen. Det skal være så højt, at katten som voksen kan stå oprejst og kradse klør. Og så kraftigt, at det ikke vælter.

Transportkasse
Den er vigtig at have en transportkasse, hvis katten lige pludselig skal til dyrlæge. Køb den så stor, at den passer til en voksen kat.

Foderskåle
En foderskål og en vandskål. Helst i porcelæn eller andet lidt tungt, så de står fast. De skal være ret brede og ikke for dybe. Katte bryder sig ikke om, at deres knurrehår støder mod kanterne, når de spiser og drikker.

Tørfoder
Vi bruger kun tørfoder fra Royal Canin. Du får tørfoder med sammen med killingen, så det er ikke nødvendigt at købe noget forinden. Killingen har været vant til at få "Royal Canin Baby Cat og Kitten". Af andre slags tørfoder fra Royl Canin kan vi anbefale: Digestive Comfort som kattenes absolutte favorit - Oral Sensitive og Maine Coon er de også meget glade for. Og ellers; Sensible, Indoor Long Hair, Sterilised / Kitten Sterilised. Valgmulighederne er mange og må vurderes i forhold til kattens behov.

Vådfoder
Vi bruger lidt forskelligt vådfoder, men primært fra Royal Canin. Du får lidt med sammen med killingen, men du skal købe nogle ekstra poser "Royal Canin, Kittens - bidder i sovs", som killingerne er vant til.
Vores killinger kommer trygt til verden i en fødekasse, hvor mormis passer sine små i 3-4 uger. Lige fra fødslen er de små i hænder flere gange dagligt - de er så søde og helt fantastiske, at vi kan slet ikke lade være :-) Og mormis elsker, når vi sidder hos hende og nusser med både hende og de små :-) Husets andre katte kommer også og kigger lidt, men de ved godt, at de skal holde sig fra en mormis, der lige har fået små. En mormis vogter sine små som en løvemor.
Omkring 4 ugers alderen trænger de små til lidt mere plads. De kommer derfor i kravlegård i et par uger, hvor de lærer at spise fast føde og lærer at bruge en kattebakke. Kravlegården er så stor, at vi kan sidde hos dem. Det er SÅ hyggeligt - de små løber og leger på ens ben og kravler op ad ryggen for at sidde på skulderen og kigge ud i "den store verden". Efter et par uger, bryder de ud af kravlegården, og det er slut med denne første meget trygge og super dejlige tumleperiode :-)
Ved 6-7 ugers alderen får killingerne lov til at løbe frit i hjemmet. Det er en sjov tid. Nu er der virkelig fart på killingerne - de styrter af sted og leger og tumler, så det er en fryd :-) Mormis er i starten lidt frustreret, for hun har svært ved at holde styr på sine små ;-) På grund af den trygge og kærlige opvækst, er vores killinger meget sociale og kælne, ligesom de er naturligt nysgerrige og legesyge med mod på livet. De har tillid til mennesker, og har derfor let ved at falde til i deres nye hjem.