Killingernes opvækst


2 mødre som hygger sig sammen i 2 fødekasser, der er slået sammen til een stor :-)
Den første uges tid passer morkatten selv sine killinger. Men man skal alligevel hele tiden tjekke, om alt er ok - om killingerne har en passende temperatur, om de kan finde ud af at die, og om alle kan komme til osv. Lige efter fødslen skal killingerne som regel hjælpes til at finde en dievorte og hjælpes til komme i gang med at sutte - helst med det samme, men ellers inden for få timer efter fødslen. Killingerne skal ofte hjælpes til at finde en dievorte den første uges tid - især hvis der er mange killinger. Se efter om killingernes kulør er fin, at de ikke virker indtørret/dehydrerede og lignende. Og tjek af de kommer af med affaldsstofferne - se næste afsnit. De skal vejes dagligt, så man kan tjekke, om de tager nok på.

Jo mere killingerne dier/sutter, jo mere mælk får morkatten - og omvendt. Så det er vigtigt at killingerne dier meget, selv om man evt. er nødt til at supplere med modermælkserstatning - se næste afsnit.

Killingernes fødselsvægt kan svinge meget. Normalen ligger fra ca. 70 gram - 110 gram. Jo flere killinger der er, jo mindre er de som regel. De første dage kan killingerne godt tabe sig lidt, men det er bedst hvis de kan holde fødselsvægten. De første dage tager de måske kun 3-7 gram på dagligt. Herefter skal killingerne helst tage ca. 15 gram på dagligt i gennemsnit. Det kan svinge noget afhængig af, om de lige har spist og/eller har haft afføring. Man regner med, at de bør tage 100 gram på om ugen. De bør som minimum veje 100 gram pr. leveuge. F.eks. skal en killing på 3 uger veje min. 300 gram, en killing på 5 uger skal veje min. 500 gram osv. Dette kan man regne med til de er omkring 6 mdr., herefter vægtøgningen stilner lidt af. En killing kan ikke blive for tyk :-)

Giv KMR som tilskud hvis killingerne ikke tager nok på:
KMR skal fortyndes ekstra de første 2-3 dage. Ved brug af pulverformen, skal man sikre sig, at det ikke klumper!!!! Det er nemmest at bruge KMR som er færdigblandet.

En hel nyfødt killing må kun få 1 ml erstatning eller sukkervand ad gangen - hver 3. time. Den kan højst have 2 ml i maven. Nøjes med at give maks. 1 ml, så killingen ikke bliver for mæt. Den skal også have lyst og kræfter til at sutte mælken til hos morkatten. Hvis maven bliver for overfyldt er der risiko for, at killingen gylper, og ved gylp er der risiko for, at det kommer i lungerne.
Hvis KMR gives som supplement, og killingen dier hos sin mor, så giv KMR 3 - 4 gange i døgnet, eller måske kun 2 gange. Se på vægtforøgelsen hvor meget der er behov for. I starten er det måske kun 1-2 ml. pr. gang. Det er vigtigt, at killingen sutter mest muligt hos sin mor og ikke blot opflaskes på KMR. Måske er der behov for tilskud i hele forløbet indtil killingen kan spise vådfoder, og så øges mængden af KMR gradvist som killingen vokser.

Nogle opdrættere er glade for at sondefordre killinger, som af en eller anden grund ikke kan die hos deres mor. Det kan være svage killinger eller hvis morkatten ikke har mælk. Her er det min klare holdning, at en killing skal kunne die/sutte selv. Jeg giver gerne KMR med sutteflaske (engangssprøjte), når der behov. Enten som tilskud, eller som ren opflaskning. Men hvis killingen ikke kan sutte eller ikke vil tage føde til sig, må det gå naturens gang. For mig er det alt for indgribende at give mad via en sonde. KMR er lavet på mælk, så ren opflaskning på KMR kan give killingen diarré. Det vil bedres så snart killingen kan tage fast føde til sig, og man helt kan stoppe med KMR.

Affaldsstoffer - vigtig!!
Vask/stryg killingernes maver (oppefra og ned mod halen og på siden af killingen) med en fugtig vatrondel, eller et lille stykke fugtigt svamp, omkring hver 3. time de første dage. Killingernes tarme bliver herved stimuleret, så de kan komme af med afføring og urin. Man skal efterligne morkattens tunge, når hun vasker sine killinger. Ok med lidt længere interval om natten og efter nogle dage, kan man nøjes med et par gange i døgnet.

Det er normalt morkattens opgave at vaske killingerne på denne måde, men det er ikke altid at hun gør det, eller kan finde ud af det, hvis hun er førstegangsfødende - hun kan også glemme en killing og vaske en anden killing flere gange. Når man vasker, og der begynder at komme lidt urin ud, så holdes killingen hen til morkatten, og hun overtager gerne jobbet. En ung førstegangs mor oplæres til at vaske sine små på denne måde. Men vær med og tjek, at alle bliver vasket godt igennem. Maverne skal føles bløde. En hård mave er tegn på forstoppelse.

Indenfor det første døgn, skal der komme afføring - den første afføring er mørk/sort og sej og kan sidde som en prop. Her skal der vaskes/stryges godt, til proppen går løs og afføringen kommer ud. Herefter bliver afføringen nærmest orange. Det er meget vigtig at have styr på, at alle killingerne kommer af med denne første afføring. Når man er sikker på at morkatten har helt styr på det, kan man nøjes med at tjekke om killingerne er fint bløde på maven. Flere opdrættere har mistet killinger pga. forstoppelse, fordi de ikke er blevet vasket. Massér også gerne killingerne på maven - med en finger på hver side af mave og tryk forsigtigt ind samtidig med at køre fingrene ned mod benene. Maven skal være blød. Der kan sidde luft eller måske lidt hård afføring i tarmene, og ved at massere, passerer dette.

Hvis en morkat nægter at vaske sine killinger, enten pga. kejsersnit, fordi hun er førstegangsfødende eller måske af anden årsag, kan man smøre lidt lunken modermælkserstatning på killingen og holde den op til morkatten. Eller man kan smøre lidt CaloPet eller smør på killingen. Så vil hun som regel gå i gang med at vaske. Og når hun først går i gang, er problemet som regel løst og skal blot hjælpes efterfølgende.
Birmamødrene vil rigtig gerne ligge sammen. Killingerne fra de to kuld ligger hos den morkat, de nu synes. Det er dog vigtigt at kunne forskel på killingerne, så man ved hvem der hører til hvor :-)
En morkats vilje er stærk. Og hvis hun ikke vil have killingerne der hvor vi synes, må man tænke alternativt. Denne plads var morkatten tilfreds med :-)
Socialisering af killinger
Killingerne skal være i hænder lige fra fødsel. Dog kun lidt og med varsomhed de første par uger. Man kan godt ae dem blidt, mens de ligger i fødekassen hos deres mor. Morkatten elsker, når man sidder ved fødekassen og holder hende med selskab og beundrer hendes små :-) Man kan have dem i hænder 1-2 gange dagligt, når de skal vejes og tjekkes.

Socialiseringen af killingerne sker primært, når de er mellem 2-7 uger. I denne periode, og efterfølgende, skal de være i hænder flere gange om dagen. De skal nusse, holdes, bæres og gerne ligge og sove på skødet. Hold øje med at morkatten også synes det er ok. En striks morkat vil måske ikke være med til at for meget pilleri ved killingerne. Hvis det bliver for meget, vil hun flytte dem.

Killingerne må også meget gerne udsættes for lyde og andre uregelmæssigheder, så de lærer, at der gerne må ske lidt omkring dem, uden det er farligt - det kan være fjernsyn, støvsuger køkkenlyde og lignende. Børn er rigtig gode til at socialisere killinger - dog skal man sikre sig, at især helt små børn ikke er for voldsomme.

Kravlegård
En kravlegård kan være mange ting. Ovenstående viste sig at være lidt for lukket og mørk, så morkatten var ikke så glad for den. Den fylder også lidt for meget, når den ikke er i brug.
En udemærket kravelegård, som er nem at sætte op og nem at opbevare efterfølgende. Kattetønden til højre bruger kattene til at komme ud og ind af kravlegården med.
Når killingerne er omkring 3 uger vil de forsøge at komme ud af fødekassen, og det er tid til kravlegården. Her skal de være til de er omkring 5-6 uger - det afhænger af kravlegårdens størrelse og højde. Killingerne vil selv forsøge at komme ud, så snart de kan finde ud af det. Hvis kravlegården er alt for trang og høj, vil morkatten ikke være der, og hun vil flytte killingerne.

Af hensyn til renligheden, er det vigtigt at killingerne starter med at være i en kravlegård, som ikke er alt for stor. Hvis de i starten har for meget plads, så har de svært ved at blive renlige. F.eks. kan kravlegården være 150 cm x 80-100 cm og omkring 50-70 cm i højden. Den skal være stor nok til, at man selv kan sidde i den og være hos killingerne. Killingerne bliver bedst socialiserede hvis de får lov til at kravle rundt på ens ben og ligge på skødet og nusse og sove.

Fast føde og kattebakke
Killingerne spiser af kattegruset i starten, så det er vigtigt, det IKKE er klumpende!
Kattenbakken skal være så lav, at killingerne kan gå op i den. Flere bakker, hvis der er mange killinger.
Det med føde til killinger og katte i almindelighed er lidt en religion. Nedenstående er mit bud på fordring af små killinger.

Vi har hidtil givet de små killinger meget vådmad og kun sat tørkost frem, som de selv kunne tage af. Det har haft den konsekvens, at mange ikke vil spise tørkost, og det har været svært at lære dem det senere. Derfor vil vi lære killingerne at spise tørkost fra start. Og give mindre vådmad, som jo er 80 % vand!

Når killingerne ved 3-4 ugers alderen begynder at snaske i tæpperne, er det tegn på sult og at de leder efter mad. Man kan starte blidt op med at give dem torskerogn blandet med risgrød naturel. Og man kan lære dem at spise tørkost, ved at give dem Babycat fra Royal Canin i munden, når man alligevel sidder og leger med dem. De spytter tørkostbidderne ud til at starte med, men ved gentagelser finder de ud af, at det er mad. Når de begynder at spise tørkost, vil morkatten ikke vaske dem længere. Sæt derfor en lille lav kattebakke med IKKE klumpende grus ind i kravlegården. Først når killingerne med sikkerhed ikke længere spiser kattegruset, så kan man gå over til det alm. kattegrus der klumper. Det passer ofte sammen med, at de kommer ud af kravlegården ved 5-6 ugers alderen. Sæt også en skål med Babycat og en skål med vand ind i kravlegården.

Man skal lære killingerne at spise vådmad ved at putte maden i munden på dem og derefter holde det frem til dem på en ske. Og med skeen trække dem ned til maden på tallerknen. Og det skal man gøre hver gang de skal spise i starten. Det gentages nogle gange før de selv finder ud af det.

Hvis killingerne ikke rigtig vil spise, kan der blandes lidt tatar i - det skal lunes lidt i microen, men kun ganske få sek., da kødet skal forblive rådt. Varm mad afgiver mere duft, og det kan få killingerne til at spise. F.eks. hæld en smule kogt vand på en tallerken. Når det er kølet en smule, så hæld tørkost op og bland det sammen med det varme vand. Det kan også få en killing til at gå igang med at spise. Man kan så gradvist minimere mængden af vand.

Se på afføringen. Hvis den er for lind og tynd, så nøjes med tørkost. Hvis den er for fast, så giv lidt mere vådmad. Så længe killingerne drikker vand og/eller dier nok, er det fint at nøjes med tørkost.

Jo mere forskellig mad killinger lærer at spise som små, jo mindre sarte vil de være efterfølgende. Hvis de får for ensidig kost, kan de godt reagere med tynd mave, ved senere skift af foder.
Det er et farligt svineri, når de små skal lære at spise vådmad :-)
Babycat tørkost er i meget små bidder, så helt små killinger kan spise det.
Ud af kravlegården
Når killingerne selv forcerer kravlegården, så er de parate til at se lidt mere af verdenen. Det vil være godt, hvis de til at begynde med kun er i et mere afgrænset område - f.eks. et værelse. Hvis de ikke længere spiser at kattegruset, så kan de præsenteres for en rigtig kattebakke med det alm. kattegrus der klumper. Killinger, som ellers er blevet renlige, kan begynde at blive urenlige, hvis man venter for længe med at give det almindelige kattegrus der klumper - klumpefrit grus er ikke særlig renligt. Hav gerne begge kattebakker stående ved siden af hinanden et par dage, til de har lært at bruge den nye. Hvis det er en kattebakke med låg, så er det en god ide at fjerne klappen den første tid.

Man kan gradvist øge killingernes plads. Blot er det vigtigt, at de ikke kan komme til skade, og at de altid kan finde hjem til deres mad og kattebakke.

Sygdom - søg dyrlæge:
Hvis en killing er lidt stille og ikke vil spise - så er der noget galt!
Det er ikke normalt, at en killing taber sig!
Der må ikke være snask i deres øjne - de skal være pæne og rene!
Deres afføring skal være fast og formet, og de skal være rene bagi!
De må ikke have tynd/lind afføring eller direkte diarré!
Grib hurtigt ind, såfremt en killing virker sløj/syg!
En killing skal være aktiv, legesyg og tillidsfuld!

Det killinger typisk fejler er:
Tynd mave / diarré, Calici virus (katte influenza) og øjenbetændelse. I sjældnere tilfælde kan der være problemer med en hårbolle eller måske forstoppelse. Men der kan selvfølgelig også være andet i vejen.
Tilbage