EMS systemet
Et EMS nr. består af 3 store bogstaver efterfulgt af en eller flere små bogstaver. Der kan herefter forekomme et eller flere tal, som beskriver f.eks. mønster og øjenfarve. Bogstaverne EMS står for "Easy Mind System". Første del af koden, som er med store bogstaver, fortæller hvilken race katten tilhører. F.eks. SBI for Den Hellige Birma (Sacred Birman).
EMS nr. bruges i FIFe for en ensartet beskrivelse af kattens race, farve og mønster. Det er simpelt og logisk at bruge, da det er ens på tværs af racerne. F.eks. en EUR as 22 og en MCO as 22 er begge blå silver blotchedtabby. Den første er en Europe og den anden er en Maine Coon.
I FIFe er Cinnamon/Fawn ikke godkent hos Birmaen, men er medtaget i tabellen for helhedens skyld.
Samtidig med "genkoden for farven" er der også en "genkode" for om katten er fuldfarvet eller den er fortynder. I nedenstående tabel vises både farvekode og kode for fuldfarvet/fortynder. I første linje er B/B udtryk for at farven er brun (sort) i både fænotype og genotype og D/D er udtryk for, at den er fuldfarvet i både fænotype og genotype.
Farve: | EMS kode: | Gen kode: | |
Brun (sort) | n | B- D- | Grundfarve |
Chokolade | b | b- D- | Grundfarve |
Cinnamon | o | b'b' D- | Grundfarve |
Rød | d | O- D- | Grundfarve |
Blå | a | B- dd | Fortynding af brun |
Lilla | c | b- dd | Fortynding af chokolade |
Fawn | p | b'b' dd | Fortynding af cinnamon |
Creme | e | O- dd | Fortynding af rød |
Gen kode | Farve / fortynder |
BB - DD | Brun, ikke bærer af chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder |
Bb - DD | Brun, bærer af chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder |
BB - Dd | Brun, ikke bærer af chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder |
Bb - Dd | Brun, bærer af chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder |
BB - dd | Blå, ikke bærer af chokolade - fortynder |
Bb - dd | Blå, bærer af chokolade - fortynder |
bb - DD | Chokolade - fuldmasket, ikke bærer af fortynder |
bb - Dd | Chokolade - fuldmasket, bærer af fortynder |
bb - dd | Lilla - fortynder |
Stort B er dominant i forhold til lille b - Stort D er dominant i forhold til lille d.
Både han- og hunkat skal være bærer af fortynder og begge skal give det videre til deres afkom, for at afkommet kan blive en fortynderfarve - blå, lilla og creme. Det samme gør sig gældende vedr. chokolade og lilla - begge skal være bærere af chokolade og samtidig give det videre til deres afkom, før der kan blive chokolade og lilla. Sort og chokolade kan være bærer af cinnamon.
Som det fremgår af nedenstående tabel, kan 2 brune katte som begge er bærer af både chokolade (b) og fortyner (d) få afkom i de fire farver; brun, chokolade, blå og lilla.
mor / far | Bb | Dd |
Bb | BB / Bb / bb | |
Dd | DD / Dd / dd |